Historien om danskernes ferie fortalt i Faxe Ladeplads.

Arbejdsgruppen Feriens By arbejder for at gøre opmærksom på historien om Faxe Ladeplads som et af Danmarks første turistmål og Københavnernes foretrukne sommer-destination fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1970´erne. I arbejdsgruppen arbejder vi for at etablere en række oplevelser i byen, som kan fortælle den historie.

Aktiviteter 2020

Mobilguiden ”Faxe Badeplads”   

 Arbejdsgruppen Feriens By har nu færdiggjort mobilguiden "Faxe Badeplads". Guiden er en gåtur i Faxe Ladeplads, som viser vej til historiske steder og fortæller om livet i badebyen for 50-100 år siden. Mobilguiden starter ved Faxe Ladeplads station og slutter med en badetur fra stranden ved ”Flagstangen”. 

Du finder QR-kode til mobilguiden på Feriens By´s facebookside: https://www.facebook.com/Feriens-By-101435148350015/ 

Du får mest ud af historierne, hvis du bruger guiden under et besøg i byen. 

 

 

 

”Lyden af Ferie” – udstilling & workshop

I weekenden den 22.-23. august slog Feriens By lejr på Gefionpladsen i Faxe Ladeplads med udstillingen "Lyden af Ferie". En udstilling af 100 år gamle fotografier og feriepostkort - og historiske solstole, hvor man behageligt henslængt kunne høre lydhistorier fra badebyen.

Som en del af udstillingen var der indrettet et lydstudie i en campingvogn. Her blev udstillingens gæster inviteret til selv at dele feriehistorier. Historierne blev bagefter bearbejdet til et lydportræt af lydkunstneren Jørgen Teller. Lige nu afventer vi de sidste tekniske rettelser fra kunstneren, og så har vi et herligt lyd-portræt af Faxe Ladeplads.

”Lyden af Ferie” var støttet af Statens Kunstfond og Faxe Kommune.

Se billeder fra ”Lyden af Ferie” på arbejdsgruppens facebookside: https://www.facebook.com/Feriens-By-101435148350015/  Hvis du Liker Feriens By´s facebookside, så får du besked, når lydportrættet er klar, og når vi har nye aktiviteter på plakaten.

Sjællandske Nyheder besøgte ”Lyden af Ferie”. Læs her hvad avisen skrev: 

https://sn.dk/Faxe/Lydportraetter-af-dengang-Faxe-Ladeplads-var-et-kendt-badeparadis/artikel/1348547

                           

Kontaktperson for Arbejdsgruppen Feriens By:

Bertel Moltved, mobiltelefon 29 93 75 12, bertelmoltved@gmail.com